
Majbritt er stadig ny i jobbet i køkkenet, men humøret har hun med fra start.
”Jeg fik engang en frossen medisterpølse ned over tæerne. Det måtte jeg skrive en skadesanmeldelse på,” fortæller hun og griner højt.
I de 14 år, Majbritt har arbejdet som social- og sundhedsassistent på Louisenlund, fyldte maden meget. Der var meget snak om mad og bestilling af varer, og det var bøvlet for personalet at tage det op på personalemøderne. I dag samler det sig i køkkenet, hvor Majbritt står for maden.
Skiftet har gjort en stor forskel for hende:
”Det betyder alt for min arbejdsglæde, at jeg er kommet herned. Jeg får alt det gode med beboerne. Man går hjem herfra med en kæmpe energi, fordi man får så meget accept. Og selvom de er ovre i en anden afdeling, så kommer de ind til mig og siger tak for mad. Det er dem alle sammen, der siger ’tak for mad’.”

Før i tiden var der mange beboere, der havde svært ved måltiderne, fordi alt var blandet sammen, og der var ting, de ikke kunne lide. Nu bliver grøntsagerne serveret hver for sig, så den enkelte selv kan vælge.
Majbritt tænker i varieret og sund kost. Nogle gange gemmer hun grøntsagerne i en kødsovs. Det kalder hun ninja-grønt.
”Når man får det fysisk bedre, får man også psykisk bedre,” siger hun.
Rester går heller ikke til spilde. De bliver frosset ned og serveret om mandagen. Det kalder de mandags-tapas.
Menuen bliver til i samarbejde med beboerne. De kommer med forslag til opskrifter, som de har med hjemmefra, og så kommer de med ned og hjælper til i køkkenet.
En af dem er beboeren Mathias. Det betyder meget for Majbritt, at han vil hjælpe til, og han har helt styr på, hvor tingene skal stå.
Køkkenet på Louisenlund er på den måde mere end et sted, hvor maden bliver lavet. Det er et sted, hvor beboerne har indflydelse på deres hverdag, bidrager med det, de kan, og bliver mødt med anerkendelse. Og hvor et ’tak for mad’ går begge veje.