Faglige tilbud

Sanserum :

Formålet med et sanserum

Døren ind til et sanserum kan være døren ind til sig selv og de svære følelser.

En del af det at have en psykiatrisk lidelse kan være at forholde sig til de svære følelser, som fylder ens hverdag og påvirker ens færden og livskvalitet.

Mange med en psykiatrisk lidelse har det psykisk meget svært og udfordres dagligt af hverdagens sansebombardement. For dem kan det være en stor udfordring at få sorteret i sanseindtrykkene, og deres følelser og dermed hjælpe sig selv til at finde ro. Når det mislykkes kan det resultere i en indere uro og give en dårlig kropsfornemmelse.

 

Sanserummet kan enten anvendes til forebyggende behandling eller som et alternativ til pn.

Formålet med sanserummet er at skabe mulighed for kontrollerede stimuli rettet mod flere sanser. Sansestimulering kan blandt andet bestå i lyd og lys, som kan varieres i styrke, intensitet og udtryk eller i forskellig former for bevægelses- og berøringsmuligheder ved hjælp af en kuglemadras eller kuglestol. Der ud over er der mulighed for visuelle indtryk ved beroligende naturfilm med skov, strand, himmel via projektor. En kontrolleret og tryg påvirkning af kroppens sanser skal hjælpe beboere til, at opnå:

 

  • Øget kropsfornemmelse- afgrænsning af egen krop i forhold til omgivelser
  • Afslapning
  • Bedre søvn
  • Øget overskud
  • Tryghed
  • Modvirkning af stress og uro
  • Bedring af indlærings potentialer
  • Balance
  • Koncentration
  • Udvikling i dialog og relations opbygning